Vores møbler er lavet af egetræ, som er et meget stærkt materiale. Det er dog uhensigtsmæssigt at udsætte møblerne for store temperaturudsving og vi anbefaler derfor at man ikke stiller møblerne i umiddelbar nærhed af varmeapparater eller brændeovne, da det vil kunne medføre at træet tørrer ud og slår revner.

Ligeledes bør man ikke udsætte møblerne for meget høj eller svingende luftfugtighed, da det gør træet mere skrøbeligt og kan føre til revner i møblerne Det kan ligeledes forårsage at træet arbejder og at bolte på T-kryds og fodstøtter gradvist løsnes.

Møblerne er fremstillet i massiv eg og har fået en overfladebehandling med en mat lak, som forsegler træet.

Vi anbefaler at møblerne rengøres med en hårdt opvredet klud med lidt opvaskemiddel på. Brug aldrig skrappe rengøringsmidler med ammoniak på møblerne, da det gradvist vil ødelægge lakken og blotte træet.