Vores læderhynder er syet i svanemærket Dunes® skind fra Sørensen Læder. Dunes® er en eksklusiv anilin-læder uden overfladebehandling, som bliver smukkere og smukkere i takt med at den opnår naturlig patina ved brug.

Du passer bedst på din læderhynde ved at følge disse råd:

Støvsug kun hynden med en blød børste monteret på støvsugeren. Brug en tør klud til at overtørre hynden ved behov. Brug aldrig sæbe eller vand på hynden, da det vil fjerne det fløjlsbløde udtryk. Påfør aldrig læderfedt eller anden pleje på hynden. Brug aldrig kemikalier eller skrappe rengøringsmidler på hynden.